cover

Fire fikse fiduser når du ansætter generation Y

I dag er der enorm fokus på generation Z, men vi må stadig ikke glemme generation Y. Denne generation, som populært kaldes “millennials”, er ikke bare en generation – de udgør nemlig hovedparten af arbejdsmarkedet i dag. Her har generationens særlige adfærd og verdenssyn skabt en stærk bevægelse, som bærer præg af opvæksten i den digitale æra, en god tilpasningsevne og en unik livsfilosofi.

Men hvordan kan du som rekrutteringsansvarlig eller HR-manager appellere til generationen? Det kræver først og fremmest et klart billede af, hvem Generation Y er.

Så hvem er Generation Y egentlig?

Generation Y er den generation af mennesker, der blev født mellem 1977 og midten af 90’erne. Befolkningsgruppen er vokset op side om side med teknologien i en blomstrende digital tidsalder, hvilket har gjort dem til eksperter i at håndtere teknologi og sociale medier – som en ganske naturlig del af deres hverdag.

De teknologiske færdigheder er altså en styrke for mange Generation Y’ere. Værdimæssigt  sætter generationen pris på oplevelser og værdifulde relationer snarere end materielle goder. Dette værdisæt kan overføres til arbejdslivet, hvor generationen ikke blot søger et hurtigt job, som giver godt – men snarere en rolle, hvor de reelt kan gøre en forskel, lære nyt og vokse personligt.

Der er tale om mennesker, der har en stærk trang til at finde mening og formål i det, de gør – og dermed vil mange værdsætte virksomheder, der aktivt bidrager positivt til samfundet.

Elvium stock

Selvom nogle kan se Generation Y som både utålmodige eller med høje krav, har generationen en særlig evne til at tænke innovativt – særligt teknologisk – og det kan bidrage positivt til mange virksomheder. Generation Y dominerer arbejdsmarkedet i dag, og derfor er det vigtigt for fagpersoner i rekrutteringsbranchen at tilegne sig en viden om, hvordan Generation Y kan bidrage til virksomheder – samt hvordan befolkningsgruppen kan rekrutteres.

4 tips til at forstå og rekruttere Generation Y effektivt:

1. Fokusér på engagement og motivation, når du vælger kandidater

I modsætning til de tidligere generationer, er det langt mere hyppigt at møde en kandidat fra Generation Y, der enten er arbejdsløs eller underbeskæftiget. Derfor må du som rekrutteringsansvarlig passe på med ikke at fokusere for meget på erfaring – men i stedet kigge efter personlighedstræk eller fritidsinteresser, der indikerer motivation og engagement.

På samme måde er det vigtigt at minde dine kandidater om, hvilke muligheder for vækst og læring, der er i jobbet. For generation Y ønsker faktisk at lære! Næsten 60% af 1000 adspurgte tror på, at de kan lære af deres managers – så det vil være tosset ikke at tilbyde det.

2. Brug den rette kommunikation

Forbered dig på at kommunikere med Generation Y på en helt ny måde. 

Generation Y er den første generation, der er vokset op med teknologien. Dermed har generationen tilegnet sig en række digitale færdigheder, som også spiller en rolle i generationens kommunikationsstil. 

Mens man i gamle dage inviterede kandidaterne til samtale over telefonen, tyder en rapport fra NPR på, at Generation Y bestemt ikke vil lytte til en telefonsvarer. I stedet er det værd at overveje at sende en sms, når du arrangerer samtaler. Sådan undgår du, at I ringer forskudt af hinanden – og det sparer tid for både dig og kandidaten.

Desuden kan du overveje at kommunikere via SoMe (Sociale Medier). I en undersøgelse blev en gruppe Millennials spurgt om, hvilket medie de bruger til at kommunikere. Her svarede 38 procent, at de primært benyttede sociale medier. Her er LinkedIn naturligvis oplagt til arbejdsmæssige sammenhænge.

3. Benyt dig af coaching-strategier

Undersøgelser tyder på, at generation Y leder efter jobs med stærke ledelses- og læringsmuligheder. Ifølge en artikel fra Harvard Business Review higer generation Y efter en coach – og den positive effekt, som coaching har, afspejler sig direkte på deres videre succes på arbejdsmarkedet.

Generation Y’s higen efter vejledning er ingen undtagelse i ansættelsesprocessen. Vis dine kandidater, at du er her for at støtte dem. Hvis du er kommunikativ og hjælpsom under ansættelsesprocessen, kan kandidaterne se, at du også i ansættelsesforholdet kan give dem den slags coaching, som de søger for at blive dygtigere.

4. Giv afslag med respekt

Som rekrutteringsansvarlig kan du understøtte dit firmas omdømme ved at give kandidaterne en positiv oplevelse hos jer – selv hvis de ikke ender med at få jobbet. Hvis din virksomhed har et godt ry, er I nemlig mere tilbøjelige til at tiltrække gode og engagerede kandidater. 

Særligt hos generation Y spreder ordet sig hurtigt. Generationen kommunikerer mere end nogensinde før via sociale medier, og kommunikationen sker ofte i realtid – inden oplevelsen er sunket ind. Det er vigtigt, at du viser respekt som rekrutteringsansvarlig – især når du giver et afslag – så det gode ord bliver spredt om din virksomhed.

Elvium – smart og effektivt rekrutteringssystem

Men rekrutteringsprocessen er lang og dyr. Det er tidskrævende at svare hver og én ansøger – og endnu mere tidskrævende at grave gennem bunkevis af ansøgninger og finkæmme markedet for at udvælge spidskandidaterne. 

Men det kan vi heldigvis hjælpe dig med hos Elvium. Vi har udviklet et smart rekrutteringssystem, der sikrer, at alle kandidater får et venligt og rettidigt svar. Desuden hjælper systemet med rekrutteringsprocessen. Her vil systemet nemlig automatisk vise dig et kandidatfelt på LinkedIn baseret på kompetencer, uddannelse og erfaring – så du kan ansætte de bedste folk hurtigt.

Kontakt Elvium i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at strømline rekrutteringsprocessen.

Gå på opdagelse i vores demoer

Her kan du vælge, hvilken guidet tour du ønsker at se.

Få seneste tendenser og topnyheder fra HR 🚀

Hvor er du i din HR rejse?

Vi vil gerne give dig den bedste oplevelse. Derfor kan du for neden vælge, hvor du er på din HR rejse, så vi kan give dig dét du har brug for.

Lås op for dit HR bibliotek 📚

Få en personlig demo

Udforsk dit udbytte og potentiale med én af vores eksperter til en uforpligtende snak. På mødet tager vi udgangspunkt i dine unikke behov. Book i kalenderen herunder.

Kontakt salg

stock

Vælg tidspunkt i kalenderen

Udforsk dit udbytte og potentiale med én af vores eksperter til en uforpligtende snak. På mødet tager vi udgangspunkt i dine unikke behov.

Vi giver dig et kort kald 📞

Få et kort uforpligtende intro telefonopkald, hvor vi introducerer dig for dine muligheder med Elvium.

stock