cover

Ny lovgivning om alder

Den 1. juli 2022 træder et nyt lovforslag i kraft, som betyder, at det ikke længere vil være lovligt at spørge om jobsøgerens alder i ansøgningsprocessen. Det handler om et lovforslag om ændring af forskelsbehandlingsloven, hvor alder ikke længere skal være et screeningsparameter. Nye medarbejdere skal i stedet vurderes på baggrund af deres jobansøgning og kvalifikationer.

Helt overordnet handler det om, at en kandidat ikke må fravælges, grundet sin alder.

Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på:

• At du er ramt af forbud, hvis du anmoder om en ansøgers alder i forbindelse med jobansøgningen eller gennem elektroniske rekrutteringssystemer.
• At felter om alder og fødselsdato i rekrutteringssystemer skal fjernes.
• At hvis du overtræder, vil konsekvensen være en bøde.

Tilpasninger i Elvium

Den nye lov relaterer sig til brugen af rekrutteringssystemer, og derfor har vi permanent fjernet muligheden for at spørge om alder i ansøgningsformularen. Vi tager selvfølgelig højde for de nye ændringer, så det bliver muligt at overholde lovgivningen.

Elvium stock

Gælder det alle stillinger?

Der er situationer, hvor det er okay at spørge til alder. Det kan bl.a. være stillinger, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis unge skal ansættes under 18 år. Derudover er det også lovligt at forespørge om alder, hvis virksomheder har en seniorpolitik, som handler om at tiltrække ældre.

Vil du se det bedste og mest intuitive rekrutteringssystem på markedet? 🚀