cover

Elvium med på nævnværdig liste 🚀

Den prestigefyldte “Red Herring Top 100 Europe” Short List er blevet offentliggjort, og i år er hele 4 danske firmaer med på listen over finalister: Elvium Talent Match, BetterNow Worldwide, Coinify og TimeLog

Red Herring Top 100 Europe, er en liste som den globale medievirksomhed Red Herring hvert år samler over årets 100 mest lovende, private teknologistartups i Europa.

I år er 268 virksomheder kommet gennem nåleøjet til den store finale, og Talent Match er med sin innovative e-rekruttering, en af de fire danske virksomheder, der er udvalgt.

Red Herring-teamet udvælger virksomhederne ud fra 20 hovedkriterier, der blandt andet tæller virksomhedens disruptive effekt, fundraising, markedsandel, teknologisk innovation, management, strategi, oplevet kundeværdi og mange flere.

“2016 har været spændende og overgået alle forventinger” udtaler Alex Vieux, stifter og CEO af Red Herring. “Der er mange gode firmaer som leverer innovative og fantastiske produkter i Europa. Vi havde svært ved at indsnævre feltet og udvælge finalisterne Elvium udviser stort potentiale og fortjener derfor en af finalepladserne. Nu står vi overfor den svære opgave, at udvælge de 100 vindere. Vi er overbevist om, at virksomhederne fra “årgang 2016″ vil blive nogle bemærkelsesværdige firmaer”

Sidste år vandt danske Simplesite en af de eftertragtede pladser i Top 100, og Morten Elk, CEO i Simplesite udtalte til TrendsOnline:

“Red Herring er et internationalt udstillingsvindue overfor investorer, og det passer fint til der, hvor vi er nu. Vi er anerkendt i Skandinavien som en vækstvirksomhed med globalt fokus og vil gerne synliggøre dette, også for en international kreds af interessenter og investorer,”

TrendsOnline oplyste også at man blandt de tidligere vindere kan inde gigantvirksomheder som Facebook, Twitter, Google, Yahoo, Skype og eBay. Så en plads på listen er bestemt ikke at kimse af.

“Hos Elvium er vi glade og stolte over nomineringen, det er altid rart med et klap på skulderen. Vi fokuserer 100% på at skabe verdens bedste rekrutteringssystem for mindre virksomheder. Lige nu er det vækst på hjemmemarkedet, der har den største prioritet.” udtaler Jesper Andersen, stifter og CEO i Elvium.

Vil du se det bedste og mest intuitive rekrutteringssystem på markedet? 🚀