God on-boarding fryder og fastholder

Paper with on boarding as text

Laver I ‘on-boarding’ eller ‘introducerer’ I bare virksomheden til de nyansatte?
Alt for mange virksomheder underkender værdien af et ordentligt on-boardingforløb og forventer, at de nyansatte sådan bare glider på plads i afdelingen uden videre opmærksomhed.
Men den første tid på en ny arbejdsplads er en sårbar periode, som har stor indvirkning på arbejdsglæde, performance og i sidste ende lysten til at fortsætte. Alt sammen med store konsekvenser for virksomheden.

Der var sommerfugle af alle slags i maven på Tim, da han mødte op til den første dag som ny Account Manager hos Elvium. Heldigvis havde de mest urolige af sommerfuglene indstillet sin flaksen allerede dagen forinden. Nemlig da Tim modtog en SMS fra Jesper, Elviums direktør:

En hilsen fra hele teamet. Vi glæder os til i morgen og til at få dig med på holdet!

Nu var der kun en umærkelig summen i maven på vegne af alt det nye: Den uoverskuelige kløft imellem nu og den dag, hvor Tim igen ville kunne færdes i hjemmevante korridorer samt udsigten til at være novice og famlende undervejs. Og hvad hvis hans famlen blev mistolket som usikkerhed?

Vi har en plan!

Tim er ikke et øjeblik i tvivl, når han skal beskrive værdien af sin første tid på kontoret!

’Der var en plan!’, siger han.

Som en rigtig Egon Olsen-plan er intet overladt til tilfældighederne. Og Tim følte sig da også trygt gelejdet igennem et forløb, hvor alt fra den fælles morgenmad til den løbende uddannelse var skemalagt og bemandet. Resultatet blev en medarbejder, der på rekordtid følte sig tryg! Ikke mindst i det produkt, hvis finesser, det er så afgørende, at han forstår!

Det elektroniske on-boarding-værktøj

Strategic journey as a business man with a breifcase choosing the right strategic path for a new career with blank yellow traffic signs with arrows tangled roads and highways in a confused direction.Elviums on-boardingplan har siden udviklet sig til et egentligt produkt, som kommer på markedet inden længe.

”Virksomhederne poster bunker af penge på rekruttering, men fejler på on-boardingen!”, siger Jesper Andersen, der er direktør i Elvium og derfor ekspert på netop rekruttering.

Med Elviums rekrutteringssystem har det været muligt at forfine rekrutteringsprocessen og give et mere præcist billede af de relevante kandidater. Rekrutteringssystemet har betydet en konkret økonomisk gevinst til Elviums kunder. Derfor kan det da også irritere en ærekær direktør, hvis kundernes perfekte kandidat vælger at rejse kort tid efter. Og han har længe haft lyst til at begive sig ud på den anden side af rekrutteringen. At følge den helt til dørs!

Resultatet bliver en struktureret proces, hvor alle on-boardingopgaver og relevante aktører styres og adviseres elektronisk. Et system man kan fodre med virksomhedens gode intentioner og sikre en tryg vej ind i virksomheden samt fastholde dem. Fastholde dem, ja, også de nyansatte!

En fjerdedel af alle nyansatte stopper

Trygheden, uddannelsen, fællesskabet og professionalismen. Alt sammen tjener til at fastholde medarbejdere, og at fejle på dem i den første tid, kan være fatalt.

Det er da heller ikke længere nogen hemmelighed, at et godt on-boardingforløb har betydning. De fleste kender de chokerende tal, der blandt andet afslører, at 25 % af alle nyansatte stopper, før der er gået et år. Mens hele 90 % af de nyansatte må overveje, om de vil forblive i jobbet i løbet af deres første 6 måneder. Foruden den sårbarhed en afsked tilfører teamet, koster det også dyrt. Ca. 18 måneders løn, viser en undersøgelse.

Introduktion eller on-boarding?

Dét, der stadig kan være svært at håndtere, er at få struktur på on-boardingen. Der kan være lagt planer for, at en kollega skal stå for uddannelsen i det eller det produkt, men der er ikke taget højde for hvem. Eller måske blot glemt at advisere den heldige. Og hvad hvis kollegaen er syg – hvem tager så ansvar?

Ikke alle stillinger kræver en egentlig oplæring for at bestride jobbet. I disse tilfælde risikerer on-boardingen ofte at blive et vagt og kortvarigt forløb. Man fokuserer på, at den nyansatte er godt inde i opgaven, og glemmer at interessere sig for de andre mindst så vigtige parametre som engagement og motivation. Egenskaber, der ikke nødvendigvis er iboende i medarbejderne, men har behov for at blive gødet og nurset. Ikke kun i de første par uger, men som en del af en længerevarende proces.

Vi on-boarder dig til arbejdsglæde

Smiling young business woman sitting at office desk and working with a laptop, she is looking at camera

Det essentielle i et on-boardingforløb er, at man taler helt ind i følelserne hos den nye medarbejder. At man forstår behovet for at falde til. Et voksent, kompetent menneske kan opleve det mindst lige så skræmmende at træde ind i en ny kultur , som en bævende skoleelev i en ny klasse. Arbejdsmiljøet er essentielt. Opleves det som afvisende og usundt, vil den voksne nyansatte, hvad skoleeleven ikke kan, overveje andre muligheder.

Virksomheden bør derfor forsøge at imødekomme følelsen af

  • at have nogen at knytte sig til i den første tid
  • hurtigt at kunne præstere og bidrage til virksomheden fremfor at sidde uvirksom hen
  • finde rundt uden at spørge for meget om hjælp
  • at kunne navigere trygt i virksomhedens kultur og jargon

Lige så grænseoverskridende det er at blive ladt alene i kantinen, er den kulturelle forandring ved for eksempel at gå fra en strømlinet 24-7-performance-kultur på din gamle arbejdsplads og til en mere loose ’Husk-nu-fredagsbaren’-kultur. At kunne forstå den nye fordring, hvor man med ét hænger sig i, om du prioriterer det sociale.

De nyansatte lærer simpelt hen hurtigst at forstå og agere efter den kulturelle kode, hvis virksomheden selv har gjort sig den klart og lader den indgå i on-boardingforløbet.

 

Vil du høre mere om Elviums On-boardingmodul, kan du altid ringe på 7199 2860.

Du kan også tilmelde dig Elviums næste Morgenmøde med netop on-boarding på programmet. Det løber af stablen torsdag d. 23. august kl. 9 og giver dig to timers veloplagte bud på den eksemplariske on-boarding.


Træt af at søge efter relevant viden om HR og rekruttering? Sign up til Elviums Virak gennem linket herunder og få automatisk de nyeste HR-strømninger direkte i din egen mailboks.
Sign up til Virak

Virak er Elviums ‘hellige røg’, en em af de strømninger og diskussioner, der rør sig i tiden og særligt i omgivelserne af HR.
Denne artikel er en del af maj måneds Virak, som tager temaet ‘Når det kan betale sig at investere i mennesker’ under kærlig behandling. De andre artikler kan hentes herunder.


Tilbage til Virak, maj 2018

Den fatale konsekvens af det udeblivende svar
En HR-afdeling med overskud
God onboarding fryder og fastholder

Tilmeld dig vores næste Morgenmøde, denne gang om On-boarding, torsdag d. 14. juni 2018 kl. 9-11!


Elvium
Pilestræde 10, 1.
1112 København K

Medlem af
×

Ring

Book møde

Menu