Hvad man bør tage stilling til med generation Y
Generation Y! Generationen, der daglig giver anledning til gråsprængte hår på trætte HR-managers isser. Generation Y betegnes ikke bare som teknisk dygtige, dovne, tilpasningsdygtige, konstant tilgængelige (online) og til tider i besiddelse af en forsvindende realitetssans. Nu repræsenterer de også den største generation på arbejdsmarkedet.
Men hvad betyder det for den rekrutteringsansvarlige og HR managers?
Kunsten at appellere til dem, der blev født imellem 1980 og 2000 indebærer viljen til at forstå, hvem de er – hvordan de er vokset op i en digital verden under hurtig og konstant udvikling. Man må forstå deres handlinger; hvordan de for eksempel udsætter større milestene såsom ægteskab og børn i et helt andet omfang end deres forgængergeneration.
Generation Y er fyldt med potentiale, iværksætterånd og kreativitet, men de udgør et nyt sæt udfordringer for den rekrutteringsansvarlige, netop fordi det, der er vigtigt for dem, er markant anderledes end det, der var vigtigt for generation X og Baby Boomers.
Mig, mig, mig + din virksomhed
Sammenholder vi dette med det noget negative ry for at være “mig mig mig“-generationen, kan det opleves som en næsten håbløs udfordring at overbevise managers om at lægge kræfter i denne gruppe – men det er dog nødvendigt. Nødvendigt, fordi det er vejen til den trofaste, arbejdsomme og loyale medarbejder, som samtidig stiller på arbejdspladsen med de kompetencer, som fremtiden efterspørger
4 tips til at rekruttere og ansætte folk fra generation Y
1. Afstem jeres forventninger på begge sider
Helt til en start er det vigtigt at tænke over, hvordan man imødeser forventningerne fra både dit rekrutteringsteam og kandidaten. I modsætning til de tidligere generationer, er det langt mere hyppigt at møde en kandidat fra generation Y, der enten er arbejdsløs eller underbeskæftiget. Derfor må den rekrutteringsansvarlige passe på med ikke at fokusere for meget på erfaring, men i stedet kigge efter personlighedstræk eller fritidsinteresser, der indikerer motivation og engagement.
På samme måde er det vigtigt at minde dine kandidater om, at ens første job ikke altid er glamourøst, men kan lede til fantastiske muligheder for vækst og læring. For generation Y ønsker faktisk at lære! Næsten 60% af 1000 adspurgte tror på, at de kan lære af deres managers, så det vil være tosset ikke at tilbyde det!
2. Hvordan du rammer dit publikum
Forbered dig på at kommunikere med generation Y på en ny måde. Hvor man i gamle dage inviterede kandidaterne til samtale over telefonen, tyder en rapport fra NPR på, at generation Y bestemt ikke vil lytte til en telefonsvarer. I stedet er det værd at overveje at sende en sms, når du arrangerer samtaler. Sådan undgår du, at I ringer forskudt af hinanden og det sparer tid til både dig og kandidaten.
En anden ting at overveje er de Sociale Medier. Med generation Y har du at gøre med den første konstant online-tilgængelige generation. Derfor svarede hele 38 procent Millennials da også ‘de Sociale Medier’ til spørgsmålet om, med hvilken service de kommunikerer med andre. Så i skrivende stund er er sms-tjenesten måske allerede forældet og Snapchat eller Twitter vejen frem.
3. Coach dine kandidater
Undersøgelser tyder på, at generation Y leder efter jobs med stærk ledelse og læringsmuligheder. Ifølge en artikel fra Harvard Business Review higer generation Y efter en coach, og den positive effekt afspejler sig direkte på deres videre succes på arbejdsmarkedet.
Generation Y’s higen efter vejledning er ingen undtagelse i ansættelsesprocessen . Vis dine kandidater, at du er her for at støtte dem. Tilføj for eksempel links til firmaets Sociale Medie-sider, så de ved, hvor de skal starte. Hvis du er kommunikativ og hjælpsom under ansættelsesprocessen kan kandidaterne se, at du også i ansættelsesforholdet kan give dem den slags coaching, som de søger for at blive dygtigere.
4. Giv afslag med respekt
Som rekrutteringsansvarlig kan du understøtte dit firmas omdømme ved at give kandidaterne en positiv oplevelse hos jer – selv hvis de ikke ender med at få jobbet. Mere end nogensinde før bliver firmaets omdømme afgjort udenfor din rækkevidde. Husk at generation Y i større omfang deler historier på de Sociale Medier, poster bedømmelser online og chatter med deres venner. De venter ikke med at udbasunere deres samtale-oplevelser til de lander i hjemmets trygge arne. Næ, de poster deres oplevelser nu og her, In Real Time, mens oplevelsen er aktuel og indtrykkene kun næppe absorberet. Lad dem poste noget godt!
Sørg desuden for, at du vender tilbage med svar til alle kandidater.
Med Elvium får alle dine ansøgere et personligt svar og alligevel sker det automatisk.
Hør hvordan! Ring 71992860 eller kontakt Elvium her.
Besvar altid de spørgsmål, der eventuelt skulle komme efter et afslag. Generation Y er som nævnt meget opsatte på at lære og der er derfor også større chance for, at netop de vil henvende sig efter afslaget og spørge, hvad de kunne have gjort anderledes.
En grundregel bør være, at hvis kandidaten har taget sig tid til at skrive eller søge en stilling hos dig, så bør du også give dig tid til et svar!